Fri bil

Værdien af at have fri bil / firmabil til rådighed beskattes med 25% af beregningsgrundlaget indtil 300.000 kroner  (min. 160.000 kr.) og 20% af resten.

1. Hvis bilen erhverves som ny eller mindre end 3 år efter første registreringsdato

Beregningsgrundlaget ved erhvervelsen = bilens nyværdi, uanset om købsprisen faktisk er lavere, hvis bilen er købt brugt. Fra år 4 efter første registreringsdato (d.v.s. år 2006 hvis bilen er førstegangsregistreret i 2002) bliver beregningsgrundlaget nedsat til 75% af nyværdien.
Landsskatteretten har i en kendelse fra 2002 slået fast, at man ikke i beregningsgrundlaget kan fratrække ikke registreringspligtigt sikkerhedsudstyr m.v.

2. Hvis bilen erhverves mere end 3 år efter første registreringsdato

Beregningsgrundlaget = anskaffelsessummen for (den brugte) bil. I dette tilfælde nedsættes beregningsgrundlaget ikke siden hen. 

3. Hvis bilen er leaset

Er der tale om en leaset bil, er  er beregningsgrundlaget = bilens nyværdi som oven for under 1). Er der tale om en brugt, leaset bil, er beregningsgrundlaget den skønnede handelsværdi af bilen ved leasingkontraktens indgåelse

 

Beregningsgrundlaget er i alle tilfælde mindst 160.000 kroner, uanset bilens faktiske anskaffelsespris eller aktuelle værdi.

Hvis det er aftalt med arbejdsgiveren, at man selv betaler en del af udgifterne på bilen, fratrækkes denne egenbetaling i den ellers beregnede værdi af fri bil, inden beskatning.

 

1. Hvis man kun har haft bilen til rådighed en del af året, fratrækkes i den beregnede værdi 1/12 for hver hele måned, man ikke har haft bilen til rådighed. Der skal altså være tale om en sammenhængende periode på mindst 30 dage, hvori bilen ikke har været til rådighed.

Hvis man omvendt har fået stillet en bil til rådighed i en kortere periode, f.eks. til en ferietur eller lign., skal der ske beskatning af værdien for en hel måned. Det er altså ingen rådighed i en hel måned eller fuld beskatning!

2. Ofte hørt: Kan det betale sig for mig at have fri bil, eller skal jeg hellere få kørselsgodtgørelse? 

Tja... det kommer an på.. Der er ikke noget facit med to streger under på det spørgsmål. Det afhænger bl.a. af kørselsomfanget, hvordan kørselen er fordelt mellem privat og erhvervsmæssig kørsel (bem. kørsel mellem hjem og hovedarbejdssted regnes for privat kørsel), er der tale om en ny bil med lille vedligeholdelse eller en brugt bil med større vedligeholdelsesudgifter, har man tænkt sig at beholde bilen længe eller har man for vane at skifte ud med kortere mellemrum, hvordan har man det med at føre kørselsregnskab etc?

I mange tilfælde viser det sig at være marginaler, der skiller økonomien i de to alternativer, hvorfor man egentlig først, når man sælger bilen og kan opgøre alle udgifter herunder værditabet, at man med sikkerhed kan sige, om den eller anden ordning har været den mest fordelagtige, og så er det jo for sent at vælge. En tommelfingerregel er dog, at har man en relativ stor andel af private kilometre i den samlede kørsel, vejer det for at vælge fri bil til rådighed, og omvendt hvis den erhvervsmæssige andel er forholdsvis stor, og det er i denne forbindelse mindre væsentlig, hvor stor den samlede kørsel er.

3. Ofte hørt: Hvis jeg beholder min firmabil i længere tid, kommer den reelle værdi hurtigt ned under den værdi, beregningsgrundlaget bliver nedsat til efter de første 3 år. Kan jeg sælge bilen til mig selv så at sige, og dermed - qua reglen om at brugte biler, der er mere end 3 år gamle, skal beskattes ud fra den faktiske anskaffelsespris- få nedsat beskatningsgrundlaget? 

Det kan teoretisk lade sig gøre, men... Hvis man sælger bilen efter tre år til en autoforhandler og køber en anden tilsvarende, er der jo ingen tvivl om, at man har købt en bil, der er mere end tre år gammel, og at det derfor er anskaffelsessummen, der skal lægges til grund ved beregningen af fri bil. Hvis det er ens egen bil, man køber tilbage, må man være forberedt på at skulle dokumentere, at der har været tale om et reelt salg og køb og ikke en proformahandel. Køberen skal reelt have fået overdraget ejendomsretten til og risikoen for bilen og (tilbage-)købsaftalen må ikke været lavet i samme åndedrag som salgsaftalen. Et nødvendigt (men ikke tilstrækkeligt) bevis vil formentlig være, at bilen er blevet omregistreret i købers navn og senere registreres tilbage. I princippet er der altså en risiko for, at køberen har videresolgt bilen, inden man når at indgå en aftale om tilbagekøb, eller risiko for, at man kommer til at skulle give en anden pris for at købe bilen tilbage, end man havde forestillet sig.

Kan man sælge mellem to selskaber, man selv kontrollerer, løber man naturligvis ikke disse risici, men man må stadig kunne dokumentere, at der er tale om reelle handler, og at der er handlet på normale markedsvilkår, navnlig at prisen er en normal handelsværdi. 
I en Landsskatteretskendelse fra 8. oktober 2002 blev der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for værdien af fri bil ikke taget hensyn til, at bilen havde været solgt til et andet selskab inden for en gruppe med delvis samme bestemmende ejerkreds og var blevet tilbagesolgt, idet Landsskatteretten ikke fandt, at der havde været nogen forretningsmæssig begrundelse for salget og tilbagesalget. Værdien skulle derfor fortsat beregnes til 75% af nyprisen.
Derfor må man nok konkludere, at ønsker man at få nedsat beregningsgrundlaget fra 75% af nyprisen til den faktiske værdi for den brugte bil, bør man i det mindste sælge til en uafhængig tredjemand og gerne undlade at købe sin egen bil tilbage.
I det hele taget stilles der jo altid skærpede krav til dokumentationen ved retshandler mellem interesseforbundne parter. Derfor er det klogest at spørge revisor til råds i den konkrete situation.


Værdien af fri bil medregnes i den personlige indkomst som et tillæg til lønnen. For selvstændige, der anvender virksomhedsskatteordningen, indtægtsføres værdien i virksomhedsregnskabet, og beløbet betragtes som hævet i året.

Reglerne om værdi af fri bil kan ikke uden videre benyttes, hvis det er et andet køretøj, der er stillet til rådighed, f.eks. en motorcykel. I sådanne tilfælde må man forvente at skulle beskattes af den objektive lejeværdi, d.v.s. den leje, man skulle betale, hvis man skulle leje det pågældende køretøj til hos en udlejer.